Torsdag den 18. juni mødes vi kl. 19 i Lilleris skov ved Højris i de skønneste omgivelser. Vi mødes og udforsker stedet med vore optikker, enten ved det lille vandfald, i den ældgamle skov dybere inde, eller ved dammen eller sumpen med de kæmpestore tuer. Det er et sted rigt på mulighed for de skønneste macrobilleder. En vigtig ting, husk fornuftigt tøj, støvler og myggebalsam. Hvordan du finder stedet: Når du kommer fra Thy: Tag afkørslen til højre lige før Legind Vejle broen, drej lige derefter til højre igen og følg vejen, til du kommer til afkørslen til Jesperhus. Du følger vejen forbi Jesperhus, og godt ude mellem markerne er der et lille vejkryds, hvor du drejer til venstre. Følg denne vej, og du kommer til […]