Udflugt d. 10. oktober

12006657_1053822107972056_4862139474233444922_oKære fotovenner

Så er det endelig tid for den store løvfaldstur. Turen går til Hald Sø og Dollerup Bakker, dette skønne landskab. Vi får en guide med, Ulla Hyldahl, som bor i Hald Ege og er lærer og keramiker. Hun kender de smukkeste steder og vil tage med os rundt i landskabet.

Programmet ser sådan ud: Vi mødes kl. 08:00 i klublokalerne til en tår kaffe og et rundstykke til hver og evt. de sidste detaljer omkring turen. Derefter samkørsel, hvis muligt, og så af sted. Vi skulle gerne være på mødestedet ved Niels Bugges Kro senest kl. 10. Derefter fotografering i området til frokosttid, hvor Ulla finder borde og bænke til os, vistnok ved Hald Hovedgaard.

Derefter går turen Til Hald Sø og Dollerup Bakker, måske med et enkelt stop på vejen. (Den nøjagtige plan følger, når jeg ved mere) Kaffetid, hvis vi har lyst, og derefter går turen hjemover, når energien og interessen svinder.

Klubben giver morgenkaffen, resten af forplejningen er for egen regning og risiko. Af hensyn til rundstykker og så videre vil jeg gerne have en tilmelding, skal vi sige torsdag den 8.? på 97741314 eller 23864007, måske mail.  Glemmer du tilmeldingen, så mød op alligevel. – og så husk lige noget meget fornuftigt fodtøj!

12043219_1053822091305391_274367062984793614_nJeg håber på rigtig god tilslutning til denne efterårstur, så lad os sige – Ses !

Bedste fotohilsner

Henny

Skriv en kommentar