Sommerafslutning

Så er tiden kommet til at holde sommerferie. Men inden da skal vi en tur til Vigsø. Vi mødes klokken 19 i krydset Vigsøvej/Krægpøtvej. Når vi regner med alle er kommet, kører vi videre mod øst til sømærket. Det ligger ud med Krægpøtvej. Efter en kilometers tid, kan man se sømærket ud mod havet, og hvis man følger vejen og sin sunde fornuft, kommer man lige dertil. For de søfartskyndige er det på 57.05’51.36 nord og 8.45’10.36 øst.

Efter vi har fotograferet her, kører vi mod Klitmøller, men tager lige et par afstikkere til Vigsø, Hamborg eller hvor vi nu bliver enige om. Men så kører vi også ud til Pers sommerhus i Klitmøller, hvor han vil servere pølser.

Af hensyn til traktementet skal du lige svare om kommer. Og du må også melde afbud, så vi er sikker på, vi har alle med.

Og for denne gangs skyld kan du gøre det ved at svare på mailen. 

Og efter en aften rig på oplevelser kører vi hjem og holder ferie.